Arkiv for februar 2010

Har været savnet

fredag, 19. februar 2010

Så kom min mand endelig hjem fra Australien, hvor han har været ude og arbejde i et par måneder og hold op, hvor har vi bare savnet ham. Han havde simpelthen købt så meget legetøj med hjem til drengene og noget fedt tøj fra Dimensione Danza til sin søde kone:-)
Det er heldigvis ikke så tit, han er afsted i så lang tid af gangen. Det er hårdt, at være alene med to små aber og få det hele til at hænge sammen, når man er vant til at være to, men det går jo alligevel.

Godt den ikke røg ud

onsdag, 3. februar 2010

For flere år siden købte jeg en lang vinter jakke, som bare har hængt i skabet stort set lige siden, men hold op, hvor har jeg været glad for den i år. Med al det sne og det kolde vejr, har den været god og varm, og så pyt med, at den ikke er top moderne mere. Jeg er da rigtig glad for, at jeg ikke har smidt den ud sidst jeg ryddede op i mit tøj, for der røg rigtig mange bukser og kjoler ved den lejlighed.
En gang imellem kan det godt betale sig, at gemme noget tøj og ting, og ikke bare kyle ud med hård hånd.